Ro og mental opladning

Vil du gerne have mere ro i krop og sind?
Vil du gerne sove bedre?

Hvornår har du sidst mærket din vejrtrækning? Sådan helt rigtigt… fra indånding til udånding? Hele vejen fra næseborene, ned gennem hals, brystkasse – hele vejen ned i maven og hele vejen ud igen?

Det lyder simpelt at sætte sig ned, trække vejret og give slip på tanker og finde ro; det er dog ikke helt så enkelt – der skal træning til. Det kan være en rigtig god ide at deltage på et hold, hvor du guides gennem meditationer og trænes i at holde fokus ved åndedrættet. Når du mediterer med fokus på dit åndedræt, vil du gradvist opleve at kunne give slip på dine tanker og opnå ro og stilhed, både i hovedet og i kroppen.