Giv dit event eller kursus lidt ekstra

Book mig til klangmeditation på dit event/kursus

Udbyder du events som fx silent retreats eller selvudviklingskurser og ønsker du at give dine deltagere lidt ekstra forkælelse? Give dem et eksempel på, hvad begreber som ‘tid til dig’, ‘fokus på at være til stede i nuet’ kan være?

En rolig stund med klangmeditation vil være en gave til dine deltagere.

Et forslag kunne være en time med guidet klangmeditation efterfulgt af klangmeditation uden ord. Afslutningsvist mulighed for individuelt at mærke skålene, fx stå i den store skål og sanse vibrationerne.

Kontakt mig gerne for at høre mere. Pris aftales ved booking.

Klangmeditation

Dybe, blide klange og sprøde toner giver en helt særlig meditationsoplevelse.

Klangmeditation er meditationspraksis tilføjet blide klange og vibrationer fra klangskåle/syngeskåle, vindklokker, chimes m.m.  Klangene og vibrationerne medvirker til en øget ro og større dybde i oplevelsen.

Du kan deltage på mine klangmeditationshold i FOF Odense, Vindegade i efterår/vintersæsonen. Undervisning ligger torsdag aften, hvert hold løber over fire torsdage med 2 lektioner pr. gang. Første hold starter i uge 37 torsdag den 13. september. Du kan læse mere og tilmelde dig på  http://www.fof.dk/odense-fredericia-middelfart/Kursusoversigt/sundhed-og-trivsel/meditation 

En lille lydfil – klik på pilen fotoet for at aktivere lyden

Ro og mental opladning

Vil du gerne have mere ro i krop og sind?
Vil du gerne sove bedre?

Hvornår har du sidst mærket din vejrtrækning? Sådan helt rigtigt… fra indånding til udånding? Hele vejen fra næseborene, ned gennem hals, brystkasse – hele vejen ned i maven og hele vejen ud igen?

Det lyder simpelt at sætte sig ned, trække vejret og give slip på tanker og finde ro; det er dog ikke helt så enkelt – der skal træning til. Det kan være en rigtig god ide at deltage på et hold, hvor du guides gennem meditationer og trænes i at holde fokus ved åndedrættet. Når du mediterer med fokus på dit åndedræt, vil du gradvist opleve at kunne give slip på dine tanker og opnå ro og stilhed, både i hovedet og i kroppen.

Klangmassage på Nordic Yoga Festival 1. juli 2018 ved Hindsgavl Slot

Søndag 1. juli 2018 vil du kunne finde mig på Markedspladsen ved Nordic Yoga Festival. Jeg vil være der i hele åbningstiden fra kl. 10 til kl. 20.

I min klangpavillon tilbyder jeg klangmassage og klangbad.

Klangmassage på briks

Ved klangmassage ligger du fuldt påklædt på en briks, evt. med et tæppe over dig. Klangskålene placeres på din krop og jeg slår dem blidt an, så du kan tage imod klange og vibrationer fra skålene. Alt foregår i en rolig atmosfære; langt de fleste oplever en dyb ro og afspændthed både under og efter en klangmassage og mange melder tilbage, at de har sovet rigtig godt natten efter en behandling.                                                                                                    

Klangbad på tæppe

Klangbad har intet med vand at gøre! Du ligger på et tæppe/en yogamåtte og bliver badet i klange og vibrationer fra skålene uden at have direkte berøring med skålene. Mange oplever at blive ‘pakket ind’ af klangene og effekten er som ved klangmassage: ro og afspændthed.

 

 

For begge typer behandling gælder, at du undervejs i behandlingen vil kunne opleve forskellige påvirkninger, udover ro og afspændthed, fx let øget puls, emotionel påvirkning (glæde, en tåre der triller). Det er helt almindeligt.

Festivalpris for klangmassage/klangbad: 15 min.: 100 kr., 20 min.: 120 kr.
Kontant på beløbet eller MobilePay.